Foredragsrække på Aarhus Universitet om De Olympiske Lege

Hermed vil vi gerne invitere studerende, undervisere, trænere og andre interesserede til en foredragsrække med de Olympiske Lege som tema på Center for Idræt ved Aarhus Universitet.

Over tre onsdage vil en række foredragsholdere på baggrund af såvel forskning som personlig erfaring fortælle om de Olympiske Lege. Emnerne der tages op vil fokusere på meget forskellige sider af de Olympiske Lege og forhåbentlig være med til at give et nuanceret billede af denne idrætsbegivenhed.

Det er gratis at deltage i arrangementerne og Center for Idræt serverer en forfriskning i pausen.

Møderne finder sted på Center for Idræt, Katrinebjergvej 89C, Aarhus Universitet, i lokale 123 kl. 15.00-17.00.

Man kan tilmelde sig det enkelte tema eller hele forløbet. Tilmeldingen skal ske på tlf. 89 42 48 95 eller på kontoret senest om mandagen kl. 12.00 forud for arrangementet.

Vi ønsker alle hjertelig velkommen.

Mange hilsener på vegne af Center for Idræt

Jan Kahr Sørensen, Kristian Overgaard og Mette Krogh Christensen

”Prisen for en medalje.” Onsdag den 27.oktober 2004 kl. 15.00 – 17.00
Jens B. Christensen: Prioriteringen inden for Team Danmark
Centerleder på Center for Idræt. Jens er tidligere atletikudøver og nuværende bestyrelsesmedlem i Team Danmark.

Joachim B. Olsen: OL-bronzemedaljetager i kuglestød ved Legene i Athen og finaledeltager i Sydney.

Marie Bagger Bohn: Finaledeltager i stangspring ved Legene i Sydney.

”Den Olympiske idé – demokrati og menneskerettigheder.” Onsdag den 17.november 2004 kl. 15.00 – 17.00
Marianne Mølgaard: Det Olympiske Akademi
Marianne er stud.scient. og medlem af det Olympiske Akademi.

John Bale: Post-Olympism, where are the Olympics going
Gæsteprofessor fra Keele University. Arbejder i øjeblikket som underviser på Center for Idræt.

Jens Sejr Andersen: Reformbestræbelser i IOC
Journalist og tidligere redaktør på ”Ungdom & Idræt”

”Kvindernes deltagelse ved OL.” Onsdag den 1. december 2004 kl. 15.00 – 17.00
Susan Bandy: Women in the Olympics – a historical perspective
Lektor ved Center for Idræt

Alice Riis Bach: Mediernes fremstilling af kvindekroppen
Cand. Mag. og forfatter til bogen ”Kvinder på banen – køn, sport og medier”.

Olympisk Ungdomscamp 04 aflyst

IOAPA.DK har set sig nødsaget til at aflyse Olympisk Ungdomscamp 2004.

Deltagerne var udset til at blive rekrutteret fra landets gymnasier via en essaykonkurrence om ‘det olympiske’ i forbindelse med sommerens Olympiske Lege. Vi må med stor beklagelse indse, at det ikke lykkedes at få tilstrækkelig mange gymnasier i spil og må derfor desværre aflyse arrangementet på grund af for lille tilslutning.

Vi beklager i forhold til de unge, som tændte op på ideen og ville deltage på Olympisk Ungdomscamp 04 samt vores samarbejdspartnere.

OL – nu også for taberne…

Internettet flyder over med olympisk information i disse dage, men et sted kan man finde de historier, som ingen andre gider bringer – nemlig om de største tabere. Blog’en hedder DFL – “Dead Fucking Last” eller frit oversat til dansk: Rosinen i pølseenden… Her er lister og historier om alle de, der slutter aller sidst i deres disciplin.

Se selv mere på http://www.mcwetboy.net/dfl/ – og lad os håbe, at der ikke kommer til at stå om nogen danskere her…

Google fejrer de Olympiske Lege

Også Google fejrer, at de Olympiske Lege er blevet skudt i gang. Google har i den anledning skiftet deres normale logo ud med nogle olympiske, bl.a. nedenstående

De forskellige logos kan se på http://www.google.com/doodle8.html. Også ved OL i Sydney 2000 havde Google en Olympisk serie af logoer. De kan ses på www.google.com/doodle3.html

IOAPA.DKs Poul Broberg diskuterer muligheden for Olympisk Våbenhvile i P1 fredag den 13. august

Fredag den 13.august kl. 16.10 deltager Poul Broberg i et interview i radioens P1 om den Olympiske Våbenhvile.

Poul Broberg havde torsdag den 12. august følgende kronik i Information: “Kan de Olympiske Lege stoppe krig?”. Den kan læses her på www.ioapa.dk/artikler/kan-de-olympiske-lege-stoppe-krig

Interviewet med Poul Broberg kan høres i sin fulde længde på DRs hjemmeside: http://www.dr.dk/p1/p1eftermiddag/arkiv.asp?action=showarticle&id=32590

IOAs 44. session for unge

Ungdomssessionen er i fuld gang i Olympia. Deltagerne er nu ankommet til Olympia og “er trukket i arbejdstøjet”……

En lang række af de officielle indlæg på sessionen transmitteres live på internettet – læs mere på adressen: www.ioa-sessions.org

Tag et smugkig, f.eks fredag morgen (28.05.04, red.) fra 8-9 (dansk tid) hvor prof. Jim Parry forelæser om Olympism and its ethics (se artikel-sektionen i menuen til venstre). Det er næsten som at være der selv (!!!!).

Penge fra EU-pulje

IOAPA.DK har fået tildelt penge fra EU-puljen “EYES 2004 – uddannelse gennem idræt” til afholdelse af en Olympisk Ungdomscamp i forbindelse med Danmarks Olympiske Akademis årlige session i november.

Ungdomscampen arrangeres af IOAPA.DK i samarbejde med Danmarks Olympiske Akademi, Gymnasieskolernes Idrætslærerforening og Ålborg Sportshøjskole.

Der er givet støtte til 17 projekter ud af de 102 ansøgere. Begrundelsen for bevillingen af midlerne lyder således:

De 17 projekter er udvalgt fordi de indeholder nyskabende elementer og har en høj demonstrationsværdi – dvs at projekternes metoder og resultater er af interesse for andre og kan anvendes af andre. Endelig er projekternes formål og aktiviteter klart beskrevet, og der er en fin overensstemmelse mellem ambitioner og ansøgte midler.

Der kan ses en kort beskrivelse af projekterne på www.ciriusonline.dk

IOAPA.DK samarbejder med DHFs håndboldskoler

DHFs Håndboldskoler har i år OL som tema. I den forbindelse har IOAPA.DK og DHF indgået en aftale om, at udgive et materiale til brug ved afvikling af håndboldskolerne rundt om i Danmark. Materialet indholder forskellige aktiviteter, der er relateret til den olympiske bevægelses grundtanker, samt de forestående lege i Athen.

Udover en cd-rom med aktiviteter til inspiration for trænerne, har IOAPA.DK udarbejdet i quiz, som bringes i Ekstra Bladets sports sektion i forbindelse med sommerens olympiske lege. Hver deltager på håndboldskolen får udleveret et eksemplar af sports bladet, så de sammen med deres forældre kan løse quizen.

Cd-rommen ligger klar den 10. maj 2004

 « Næste  Forrige »