IOAs session for unge 2005 (HVO)
Oplevelser fra min tur til det olympiske akademi i Grækenland
Hvert år afholdes der et “Olympisk Akademi” i Olympia, Grækenland, hvor to til tre personer fra hvert deltagende OL-land kan deltage. På den 45. session, der blev afholdt i år, var jeg så heldig at blive udtaget til, at komme ned til den olympiske by og i 16 dage få undervisning i de grundlæggende olympiske tanker.
Deltagerne fra Danmark i år, var foruden undertegnede, Søren Maribo og Poul Jørgensen.
De tre danske deltagere
Dagene startede kl. 7 med en morgenaktivitet, herefter var der forelæsningerne om aktuelle olympiske emner, som vi efterfølgende skulle debatterer i diskussionsgrupper. Inden aftensmaden var der tid til lidt teamsport, hvor vi på kryds af diskussionsgrupperne valgte sport efter ønske. Om aftenen var der forskellige kulturelle indslag, hvor vi fik input fra de deltagende landes forskellige traditioner, hvilket var meget inspirerende.
Vi stod en morgen for den daglige morgenaktivitet. Vi havde valgt “ballebold”, da boldspillet er en dansk opfindelse. Endvidere lagde vi vægt på, at det skulle være en social og sjov sport, der efter bedste olympiske tanker, har fair play som en vigtig del af regelsættet.
I det kulturelle indslag, allierede vi os med de andre nordiske lande, og lavede en sang om de forskellige nationer og lavede stomp. Mere uofficielt, og efter en del religiøse overvejelser, gav vi andre deltagere en smagsprøve på en shot, kaldet “fishermans friends”
Diskussionsgruppe 5 efter en vellykket “OL-dag”.
De olympiske lege og olympisme
Bag de olympiske lege, gemmer der sig en lang historie om bl.a. græske guder og olympisme, som kun er de færreste danskere bekendt.
De olympiske lege kan spores tilbage fra år 776 f.kr., og blev dengang også afholdt hver fjerde sommer. Alle folk kunne deltage og det gjorde de for både sociale, religiøse, kulturelle og økonomiske grunde. Nogle af de væsentligste årsager var dog:
- Grækerne så kvaliteterne og styrkerne fra deres græske guder i de OL-deltagende atleter, de Olympiske Lege var derfor en mulighed for at lave ofringer til – og ære guderne. Vindere blev derfor anset som gudelige og blev deres hjemland/by stolthed.
- Under de Olympiske Lege blev alle krige indstillet i tre måneder, så deltagerne frit kunne rejse gennem nabolande til Olympia. Dette fredsfænomen eksisterer stadig og kaldes i dag “Olympisk truce”. Fx blev krige indstillet under de olympiske lege 2004.
- De Olympiske lege blev anset for en festival, hvor man kunne mødes, lære om forskellige kulturer, feste med musik og poesi og dyste mod hinanden i forskellige sportsgrene.
- Styrke handelsmulighederne. Fx byttede de lande, vi i dag kender som Tyrkiet og Grækenland; guld for marmorsten.
Det første olympiske stadium
Selvom det i dag næsten er 3000 år siden, de første Olympiske Lege så dagens lys, synes jeg det er tankevækkende, at vi stadigvæk tager del i dette arrangement efter de samme grundprincipper.
Meget få humanistiske events har varet så mange år og haft så mange deltagere som de Olympiske Lege.
At så mange forskellige kulturer og lande sammen kan lave noget så unikt, under de samme regler om “fair play og god etisk opførsel”, symboliserer for mig, at mennesket inderst inde er det samme – uanset religion, race og politisk og samfundsøkonomisk indblanding.
Dette får mig til at sammenligne og tænke på vores “foreningsDanmark”, der dog kun har eksisteret i små 200 år.
I Danmarks små lokale foreninger, sætter vi en ære i at kunne tilbyde noget til alle, herfra ordet breddeidræt. Vi forsøger gennem idræt, at lære vores børn, unge og voksne at respektere og accepterer menneskets forskelligheder, at give plads til hinanden.
Både i individuel- og holdsportsarenaen er fair play og god etisk opførsel et “must”, for at man kan begå sig i sin sportsgren.
Vindere bliver stadigvæk hyldet og sin hjemby’s stolthed. Når en idrætsudøver bliver præsenteret i medierne, nævnes ofte også hvor personen kommer fra.
Nogle får ligefrem titler hvori deres hjemby nævnes. Et eksempel er “ørnen fra Herning”, hvor byens navn næsten er blevet en del af udøverens offentlige identitet.
Jeg mener, denne idol-hyldest er en vigtig motivationsfaktor i vores foreninger. Børnene og de unge skal have nogle at se op til – og noget at drømme om.
I Olympia hørte jeg en forelæsning om, hvordan man i Grækenland, har lavet undervisningsmateriale om de olympiske lege til førskolebørn, skolebørn, unge og voksne. Dette inspirerede mig til at tænke på, om man kunne gøre noget tilsvarende herhjemme.
Som jeg startede med at skrive, er det et fåtal af befolkningen, der er bekendt med de olympiske grundtanker, hvilket jeg synes er en skam.
Det er overordnede efter samme principper, den danske foreningskultur er opbygget, hvorfor danskerne vil have let ved at acceptere og forstå tankerne bag de olympiske lege. Der skal med andre ord, ikke meget kulturelt arbejde til, for at bevidstgøre danskere om olympisme.