IOAs session for unge 2002 (KBL)
“And if you don’t – then the spirit of Coubertin will follow you around”. Sådan truede den amerikanske professor John McAloon os ved hans forelæsning i Olympia, da han opfordrede os til at sætte os ind i et lands kultur før vi besøger landet. Jeg føler nu egentlig, jeg lever meget godt op til det – og så bliver jeg alligevel stadig hjemsøgt af Coubertins ånd her små 2 måneder efter hjemkomsten fra Olympia. MEN hold venligst præster, djævleuddrivere og Åndernes Magt III langt væk fra mig, jeg vil for alt i verden nødigt skilles fra Coubertins ånd og de olympiske minder, jeg har taget med hjem fra Grækenland.
Den kulturelle olympiade
Jeg tror aldrig, jeg for alvor har tænkt på det kulturelle aspekt ved De Olympiske Lege, før jeg kom til Olympia. Den kulturelle olympiade var et nt valgt emne – da vi både havde gode forelæsninger, som satte det kulturelle i et historisk perspektiv samt masser af mulighed for at høre om legene i 2004, hvor grækerne gav et godt indblik i hvor langt de er kommet med planlægningen. På den antikke konto tikkede nogle spændende forelæsninger ind, hvor Miller’s forelæsning om Nemea Games gav et lærerigt indblik i de typiske olympiske idealer. Desuden tændte McAloons forelæsning om fakkeltoget med den olympiske ild også en lysende klar forhåbning om at opleve dette. Vi havde en masse dødspændende debatter i min diskussionsgruppe – bl.a. om hvorvidt det går med legene i Athen som det gik med fodbold EM i 1996, hvor englænderne lancerede slutrunden under sloganet “football’s coming home” og det medførte en antipati for englændernes såkaldte “ejerskab” af fodbolden. Ingen tvivl om at grækerne har et ganske særligt forhold til De Olympiske Lege og hele dens bevægelse, men hvis grækerne forsøger at tage patent på legene, så bliver det nok sværere at sælge ideen om olympismen som en verdensomspændende bevægelse.
Super fællesskab
Den største personlige oplevelse i Olympia var ikke nogen enkeltstående begivenhed, men i særdeleshed det at vi kunne leve små 200 mennesker fra næsten 100 forskellige lande sammen i 16 dage, uden at dette tilnærmelsesvis gav anledning til stridigheder eller problemer. Til hverdag i Københavns Nordvestkvarter oplever jeg stadig større skel mellem unge pga. nationalitet og race, så jeg var i sandhed glad for at opleve 100% tolerance blandt alle, mens jeg var i Olympia. Dette blev nt vist på Social evenings. Her optrådte fx Tjekkiet og Slovakiet sammen, alle de tidligere Jugoslaviske stater optrådte med en fælles sang fra dengang de stadig var samlet og alle de nordafrikanske lande havde en fælles optræden. Desuden blev min indgangsvinkel til den olympiske bevægelse udvidet betydeligt i Olympia. De mange andre unge, som havde utrolige oplevelser og erfaringer at berette om fra olympiske oplevelser, har i den grad inspireret mig til mit forsatte træner- og lederarbejde her hjemme i Danmark. Og så blev min tro på de olympiske idealer også genoplivet ved en del episoder, som fx ved svømmegallaen – her dystede alle diskussionsgrupperne mod hinanden i en storstilet svømmestafet. For en af grupperne stillede en afrikansk pige op, som havde lært at svømme i løbet af opholdet i Olympia! Hun blev godt nok sidst – og der var 3 svømmere omkring hende hele tiden, hvis der skulle opstå problemer – men hun modtog suverænt dagens største hyldest, da hun havde forceret de 25 meter.
Hvad nu?
Jeg er overbevidst om, at jeg kan bidrage til at udbrede kendskabet til det olympiske budskab i danske idrætskredse. I kraft af mit mangesidede engagement i dansk forenings idræt kan jeg forhåbentligt give olympiske diskussioner lidt ekstra perspektiv, samt udbrede det generelle kendskab. Eksempelvis regner jeg med at vi holder en olympisk dag på KFUMs Idrætsforbunds trænerkursuser næste sommer, hvor både sportsgrene, historie og idealer kan komme til udtryk praktisk og teoretisk.
Desuden har jeg med en idrætsteoretisk baggrund og en stor praktisk undervisningserfaring både evner og vilje til at undervise i olympisme både i praktik og teori. Og så er jeg selvfølgelig klar til at hjælpe med brieng af næste års deltagere i Olympia og andet forefaldende arbejde som DOA har brug for.
Konkrete tiltag
Jeg har netop set, at DIFs eliteudvalg har vendt tommelngeren nedad på et forslag om en olympisk ungdomslejr i forbindelse med OL i Athen 2004, så med fare for overlap vil jeg nu alligevel foreslå: En olympisk ungdomslejr efter OL. Målet med denne skulle være at udbrede dem olympiske ide blandt fremtidens idrætsledere. Således kunne man opfordre specialforbundene til at udpege 2-3 unge, som kunne deltage i denne lejr. Varigheden kunne være en weekend eller en uge i skolesommerferien og som instruktører kan man passende bruge de sidste to års udsendinge til Olympia (altså i 2004 bruger man dem fra 2002 og 2003). Desuden skulle det være muligt at høre nogle af sportsstjernerne fra OL, om de vil komme forbi et par timer og fortælle om deres oplevelser eller for at give de unge mennesker på lejren en god oplevelse.
Hvis det ligger for tæt op af det netop forkastede forslag, så kunne man eventuelt inddrage noget olympisk uddannelse på DIFs Ung Idræts kursus. Jeg har vendt ideen med Ulrik Balle, som har været instruktør på kurset de sidste par år, og han kunne også sagtens forestille sig olympiske temaer implementeret på Ung Idræt. I forbindelse med at DIFs kursusstruktur nu er ved at blive ændret, så kan vi nt byde ind med vores forslag til, hvad et nyt Ung Idræt skal indholde. Eventuelt kan vi have det sidste års deltagere i Olympia til at komme og holde et par timers oplæg (gerne med praktik) for kursisterne på Ung Idræt.
Citius Altius Fortius
Hurtigere, højere og stærkere tror jeg, vi alle sammen blev på de 16 dage i Olympia. Jeg er ganske givet blevet hurtigere til at åbne armene for vildt fremmede. Vi var 200 fremmede der mødte hinanden i Olympia og vi tog alle derfra med favnen fuld af venner. Højere er jeg også blevet. Det føles som om, jeg er vokset mindst 3-4 meter – i hvert tilfælde så virker verden lige pludselig som et meget mindre sted, og jeg kan jo nærmest ikke læse udenrigsnyhederne i avisen, uden at jeg kender nogen som bor lige i nærheden! Og stærkere – ja, jeg er helt bestemt stærkere i troen på, at den sport vi render rundt og laver har langt videregående kvaliteter end bare det at få rørt sig. Når det i den grad kan bringe glæde, medmenneskelig respekt og venskaber på tværs af alle barrierer – så er det alligevel værd at bruge så meget tid på!!!
Tak for denne oplevelse for livet