Deltagere 2008
DIF har udvalgt følgende 3 til at repræsentere Danmark på årets IOA session for unge
- Kristina Breyen
- Anders Voigt Tinning
- Andreas Nyboe Schiørring
Der skal lyde et stort tillykke til de tre – der venter jer en oplevelse for livet!! Og sÃ¥ i øvrigt ogsÃ¥ et stort og varmt velkommen til foreningen.
Dansk olympisk session 2008
DIF afholder den olympiske session 2008 i Idrættens Hus lørdag d. 12. april.
Årets session sætter fokus på om OL også vil være et prestigefyldt sted at konkurrere i fremtiden.
Indbydelsen og tilmeldingen kan findes på DIFs hjemmeside.
IOC konference i København 2009
IOCs olympic studies centre i Lausanne meddeler at temaerne for IOCs kongres i København i oktober 2009 bliver
- Atleterne
- De olympiske lege
- Den olympiske bevægelses struktur
- Olympisme og ungdom
- Den digitale revolution
For første gang nogen sinde vil kongressen også indeholde en virtuel del der er åben for offentligheden. Mere information kan findes på hjemmesiden: www.2009congress.olympic.org
På den efterfølgende IOC session vil værtskabet for de olympiske lege i 2016 blive uddelt.
Nikos Filaretos er død
Den mangeårige præsident for IOA, Nikos Filaretos er død, 82 år gammel.
Udover at være præsident for IOA fra 1986-1992 og fra 1997-2005 havde Filaretos en lang række af andre poster for IOC, hvor han var medlem fra 1981 og æresmedlem fra 2006.
Mange IOAPA.DKere husker Filaretos for hans store kærlighed til den olympiske idé og hans bestemte, men også varme og humoristiske måde at lede IOAs sessioner på.
IOA brændt ned
De voldsomme skovbrænde i Grækenland har allerede kostet mere end 60 mennesker livet og har nu også ramt det Internationale Olympiske Akademi i Grækenland. Bygningerne og området ved Olympia blev ifølge AP fuldstændig brændt. Der reporteres heldigvis ikke om nogle dødsfald i forbindelse med brændene ved IOA, men heller ikke om det er lykkedes at redde blandt de mange unikke bøger og genstande fra biblioteket.
Desuden skulle også lunden ved siden af IOA, hvor Coubertins hjerte ligger begravet være ramt af brændene.
Omfanget af ødelæggelserne er ikke kendt endnu, men alle i den olympiske familie krydser fingre for sÃ¥ fÃ¥ tab som muligt – bÃ¥de i Olympia og over hele Grækenland.
Danske repræsentanter 07
DIF og DOA har udvalgt de danske deltagere til årets IOA session for unge. Valget er faldet på:
- Katrine Thoe Nielsen
- Mads-Peter Jannings
Mere information om de to deltagere følger her på siden snarest.
IOAs session 07
DIF har netop inviteret interesserede i at søge om deltagelse på IOAs session for unge 2007.
Sessionen afholdes traditionen tro i Athen og Olympia og temaet er også traditionen tro Olympism. Årets undertema er From Athens to Beijing.
Der er ansøgningsfrist hos DIF fredag d. 23. marts kl. 12 og DOA udvælger deltagerne umiddelbart herefter.
Der kan tillige findes flere oplysninger i IOAPA.DKs encyklopædi, fx
Hvis man har spørgsmål angående sessionen, ansøgning, etc. er man velkommen til at kontakte IOAPA.DKs medlemmer direkte eller på foreningens email: ioapa@ioapa.dk
Nye fra IOAPA.DK i DOA
Poul Jørgensen (IOAs session for unge 2005) udtræder af DOA med udgangen af 2006. Afløsere i DOA bliver Marlene Kristensen og Johannes Madsen, der begge deltog på IOAs session for unge i sommers.