Foredragsrække på Aarhus Universitet om De Olympiske Lege
Hermed vil vi gerne invitere studerende, undervisere, trænere og andre interesserede til en foredragsrække med de Olympiske Lege som tema på Center for Idræt ved Aarhus Universitet.
Over tre onsdage vil en række foredragsholdere på baggrund af såvel forskning som personlig erfaring fortælle om de Olympiske Lege. Emnerne der tages op vil fokusere på meget forskellige sider af de Olympiske Lege og forhåbentlig være med til at give et nuanceret billede af denne idrætsbegivenhed.
Det er gratis at deltage i arrangementerne og Center for Idræt serverer en forfriskning i pausen.
Møderne finder sted på Center for Idræt, Katrinebjergvej 89C, Aarhus Universitet, i lokale 123 kl. 15.00-17.00.
Man kan tilmelde sig det enkelte tema eller hele forløbet. Tilmeldingen skal ske på tlf. 89 42 48 95 eller på kontoret senest om mandagen kl. 12.00 forud for arrangementet.
Vi ønsker alle hjertelig velkommen.
Mange hilsener på vegne af Center for Idræt
Jan Kahr Sørensen, Kristian Overgaard og Mette Krogh Christensen
”Prisen for en medalje.” Onsdag den 27.oktober 2004 kl. 15.00 – 17.00
Jens B. Christensen: Prioriteringen inden for Team Danmark
Centerleder på Center for Idræt. Jens er tidligere atletikudøver og nuværende bestyrelsesmedlem i Team Danmark.
Joachim B. Olsen: OL-bronzemedaljetager i kuglestød ved Legene i Athen og finaledeltager i Sydney.
Marie Bagger Bohn: Finaledeltager i stangspring ved Legene i Sydney.
”Den Olympiske idé – demokrati og menneskerettigheder.” Onsdag den 17.november 2004 kl. 15.00 – 17.00
Marianne Mølgaard: Det Olympiske Akademi
Marianne er stud.scient. og medlem af det Olympiske Akademi.
John Bale: Post-Olympism, where are the Olympics going
Gæsteprofessor fra Keele University. Arbejder i øjeblikket som underviser på Center for Idræt.
Jens Sejr Andersen: Reformbestræbelser i IOC
Journalist og tidligere redaktør på ”Ungdom & Idræt”
”Kvindernes deltagelse ved OL.” Onsdag den 1. december 2004 kl. 15.00 – 17.00
Susan Bandy: Women in the Olympics – a historical perspective
Lektor ved Center for Idræt
Alice Riis Bach: Mediernes fremstilling af kvindekroppen
Cand. Mag. og forfatter til bogen ”Kvinder på banen – køn, sport og medier”.